Jeg hedder Mogens Greve og er ansat som journalist på Lokalavisen i Hornslet.
Mit arbejde består i at skrive de lokale historier og fotografere motiverne - såvel til den trykte avis som til netaviserne.
Desuden er jeg med til at layoute de tre ugentlige lokalaviser som produceres i Hornslet.
Fotorier
En af mine store fritidsinteresser er foto og fotokunst.
Jeg har blandet andet deltaget med fotokunst på forskellige udstillinger og skal igen til sommer udstille i Slotsgalleriet på Rosenholm Slot. Jeg hjælper dig gerne med fotoudsmykninger, fotogaver m.m.
Hjemmesider
Jeg har tidligere arbejdet som webmaster - og har lavet en del mindre hjemmesider.
Har du brug for hjælp til din hjemmeside, er du velkommen til at kontakte mig. Det kan være til at komme rigtigt i gang, få struktur på hjemmesiden, formulere teksterne rigtigt m.m. Jeg bruger oftest CMS-systemet fra bricksite.com.
Bogudgivelse: Sådan ligger landet
Min bog handler om det at bo på landet, om udfordringerne og om mulighederne.
Bogen følger et landdistriktsråd lige fra den spæde start - beskriver mange af de ting, som rådet hen ad vejen måtte tage stilling til og arbejde med. Andres erfaringer og holdninger er nyttig viden, og du kan i bogen hente information og finde inspiration - og blive klædt bedre på til de landlige omgivelser og til at sætte dine egne fodaftryk i den landlige muld. Nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen skriver i forordet blandt andet: "Denne bog illustrerer, hvordan det er muligt for de der vil og kan, at deltage i arbejdet med at præge udviklingen." Køb bogen