1/9 2019
Butikken og handelsbyen skal selvfølgelig være på nettet.
Hvordan skal jeg/vi ellers opdage den og tjekke den ud.
Når jeg/vi besøger dig og din butik/by på nettet, kan du bruge det til at fortælle
- hvad der sker i butikkerne og i byen
- hvem menneskene i butikkerne er
- hvilke gode oplevelser, jeg har i vente
- og meget, meget mere
Det er en ulige kamp at markedsføre det lokale handelsliv alene på butiksadresser, priser, annoncer og en kalender.
Storcentre/ -byer og webshops har så meget mere af det hele til billige priser - med én alt afgørende undtagelse.
De har ikke dine gode lokalhistorier ... - og antallet af dem er UENDELIGT.
Historier om mennesker, nærvær, passion, oplevelser og lokalkendskab
- nysgerrigheden vækkes, og alene besøget på nettet får folk til at føle sig tættere på.
Du giver os LYST til at besøge din butik og din by.
De største lokale handelsbyer i mit nærområde er
Lystrup - erhvervlystrup.dk
Randers - randerscity.dk
Auning - auningby.dk
Hornslet - hornslethandel.dk
Rønde - roendehandel.dk
Ebeltoft - ebeltoft.dk
Grenaa - shopicitygrenaa.dk
Jeg besøgte byerne på nettet for at finde et par af de bedste historier i hver by
- og bruge dem som gode eksempler.
Julehandlen venter lige om hjørnet, og hvem er bedst til at give folk lyst til i år at julehandle lokalt?
Det med historierne må jeg imidlertid droppe - end ikke én lille bitte god historie er der på siderne.
Der er selvfølgelig også Facebook
Folk besøger ikke Facebook for at handle - men for at hygge og surfe rundt.
Facebook opslag skal hjælpe, inspirere, vejlede og servicere.
Cirka sådan siger eksperter.
Én af de syv byers Facebook side var senest opdateret for godt fire måneder siden.
Cirka 100 procent af indholdet på de øvrige er konkurrencer, annoncer, kalenderinfo og billeder af noget som foregik
- med én enkelt undtagelse.
Og her kommer vi så til skarven.
Auning fortæller nemlig, at Finn for nogle dage siden spottede en skarv
- og viser fotos af skarven.
At dyrke gode fortællinger på nettet kræver lidt mere, gi'r mere ...
- og koster endnu mere at springe over.
Du har historierne, og jeg er klar til at hjælpe dig med formidlingen.
Gør vi det sammen, er det overkommeligt ... - og en god investering i fremtiden.
Se eksempler på 2lokal.dk.