Undersøgelser verden over viser, at glade fotos og vægbilleder af natur, landskaber og kæledyr m.m. har en gavnlig virkning på patienters humør og velbefindende.
De afstressende motiver kan ligefrem være med til at fremme helbredelse - og betyde kortere indlæggelser, mens abstrakt kunst viser tegn på at have den modsatte virkning.
Jeg har ved talrige besøg på plejecentre hørt mange bekræfte min teori om, at den samme positive effekt for patienter også gælder for beboerne på plejecentrene.
Det er således vigtigt at se kunst og vægudsmykning på plejecentre, hospitaler, klinikker og venteværelser m.m. som andet og mere end udsmykning.
Det er i min optik relevant at sætte spørgsmålstegn ved "nødvendigheden" af dyr kunst set i forhold til en vægudsmykning, som for færre penge giver patienterne større velbefindende.