21/2 2021
De seneste 3½ år har vi på byrådspolitikernes og partiernes hjemmesider her i Syddjurs intet kunnet læse om, hvad politikerne laver … - og mener, tænker, ønsker og tror.
”Vi har alt for travlt til at kunne fortælle vores vælgere om det,” lyder forklaringen.
Lige så sikkert som tavsheden i partierne er det også, at man hvert fjerde år, i de sidste måneder op til kommunallotteriet, alligevel finder tid til endnu en omgang FUP & FAKTA – i form af nye valgløfter.
Er det virkelig det, vi vælgere foretrækker?
- at høre om løfterne for fremtiden på bekostning af info om nuet.
Du kan se frem til en hektisk periode med valgløfter i avisannoncer, videoindslag, debatindlæg, optrædener ved butikker og markedsdage m.m.
Nogle partier/politikere vælger sågar at ”vække” sin hjemmeside og Facebook i nogle måneder.
Du VED med sikkerhed
nogle valgløfter holder – nogle holder ikke
Til gengæld ved du IKKE
hvilke valgløfter der holder – og hvilke der ikke holder.
Det er bare SÅÅÅ spændende
- det ultimative kommunallotteri.
Hjemmesiderne endnu ikke klar
Dagens kig på de tre største partiers hjemmesider i Syddjurs fortæller, at det stadig er stilhed før stormen.
SOCIALDEMOKRATIET
Vælgerne præsenteres for et stort foto af statsministeren og et billede af dette års første FUP & FAKTA avisannonce med overskriften "Vi tegner fremtiden".
Klikker du på denne avisannonce, åbnes for en flot side med "Kandidatlisten offentliggjort", hvor tekst og fotos fortæller om kandidaterne ...
- til kommunallotteriet i 2017.
Under debatindlæg er der ét indlæg:
"Det Vil Socialdemokratiet De Næste Fire År I Syddjurs"
- dateret 26. august 2017.
SF
På forsiden en invitation til et drive-in møde for tre måneder siden
- og invitation til julebrunch 29. november.
Nyeste pressemeddelelse er fra 24. august 2020
- og nyeste nyhed fra oktober.
I øvrigt er siden ikke særlig læsevenlig på mobilen, har adskillige døde link og adskillige link til møgirriterende PDF-dokumenter ...
- i stedet for at skrive teksterne ind på hjemmesiden.
VENSTRE
På forsiden noget FUP & FAKTA, et link til et debatindlæg om, hvad Socialdemokratiet ikke formår - og så en tekst med en efterlysning af personer til Venstres kandidathold.
Personligt har jeg det liiidt svært med at engagere mig i noget, jeg ikke ved noget om ... - fordi ingen fortæller om det.
Nye deltagere på Venstres (og de øvrige partiers) kandidatholdet skal finde motivationen i enten
nogle måneders FUP & FAKTA i 2017
eller
3½ års tavshed om 3½ års politisk aktivitet
Hvilken af de to muligheder er mest motiverende for dig til at gå ind i lokalpolitik?
Har du et bud på, hvorfor det er svært for partierne at få borgerne til at engagere sig i lokalpolitik?