DERFOR DØR VI LIDT LOKALT SAMMEN MED UGEAVISERNE





Historien om hvordan vi alle mister noget ved langsomt at lukke de gratis ugeaviser ned



I mine ti år som skribent på Lokalavisen oplevede vi dagligt, at folk ikke selv var gode til at se sine egne gode historier.





20/1 2020

Avisen fortæller gode historier, og afsenderen ønsker blot at ”fortælle en annonceting".

Det kan være en gratis omtale af et arrangement, et nyt produkt, den gode service - eller blot at komme gratis i avisen med et foto, efter at der også var indrykket en række annoncer.


Holdningen ved nogle var, at når der var betalt for annoncen, havde man også ret til en gratis omtale.

Andre ønskede blot den gratis omtale for at undgå betaling for en annonce.


Hvis indholdet var bestemt af det, folk selv afleverede på redaktionen, ville avisen for længst være død af kedsomheden.

Avisen ville være fyldt med omtaler, hvor der blot var sat flere ord på annonceteksterne, så det blev til en gratis "artikel".

Første ville læserne droppe den kedelige avis - og som følge deraf ville annoncørerne falde fra.



Avisernes fagfolk gjorde forskellen

Medarbejderne var avisens bindeled til lokalområdet og gjorde, at alle læste Lokalavisen på grund af de gode lokalhistorier

- og samtidig læste nogle af "annoncetingene".


Loven siger, at avisen ikke må skrive gratis/journalistiske artikler, hvis begrundelsen alene er, at kilden er annoncør.

Avisen må ikke sælge en annonce med løfte om samtidig at skrive en artikel.


Men den må altid gerne fortælle en god historie - når/hvis den er der.

Mange forstod det, når det blev forklaret.

Og nogle forstod det slet ikke.


Når en god annoncør insisterede på at få en gratis omtale af en "annonceting", skulle der virkelig tænkes kreativt.

At sige nej, kunne betyde et farvel til annoncøren.


Annoncøren havde ikke selv et bud på den gode historie, hvor "annoncetingen" ikke var det bærende i artiklen.

Det var en faglig udfordring at skulle lede efter den gode historie ved en, der ikke så andet end sit eget produkt.



Pludselig kom Facebook

En dag var der pludselig noget, der hed Facebook.

Mange fandt hurtigt ud af, at de her kunne skrive så mange gratis "annonceting", de havde lyst til.

De sparede pengene og droppede avisannoncerne.


Færre penge i kassen betød færre medarbejdere ved aviserne - og derfor også færre gode artikler i aviserne.

Læserne faldt fra - og bevægede sig over på Facebook.


Aviserne har også bevæget sig over på nettet.

Men de få medarbejdere kan ikke fortælle tilstrækkeligt om det lokale, til at læserne er fulgt med.

Derfor er der for få annoncører til at kunne ansætte flere medarbejdere til at skrive de gode historier, der trækker flere læsere til.


Tidligere tiders mange portrætter, interviews og gode historier var grunden til, at alle læste den lokale ugeavis.

Artiklerne bandt lokalområderne sammen.

Vi læste om hinanden og om alt det, der foregik.



Gratis er stadig vigtigst

Gratis kommunikation har stadig højeste prioritet i lokalområdet.

Avisernes gode kommunikation i form af portrætter, interviews og gode historier er i lokalområdet afløst af Facebooks gør-det-selv kommunikation med ”annonceting”.


Mange hjemmesider er stærkt forsømte.

Man vælger Facebook, fordi det er nemt og gratis ... – men langt fra bedst.



Den gode kommunikation - portrætter, interviews og gode historier er ganske enkelt ved at uddø.

Det som bandt lokalområderne sammen, er ved at uddø.



Nethandel er uden tvivl en væsentlig årsag til butiksdød.

Men at butikker og handelsliv ikke prioriterer hjemmesider og alene markedsfører sig med gør-det-selv ”annonceting” på Facebook er også en væsentlig del af årsagen.


Den gør-det-selv "annonceting", vi ikke ville læse i ugeaviserne, bombarderes vi nu med af butikkerne.


I takt med stadig færre portrætter, interviews og gode historier skrevet af fagfolk, ved vi stadig mindre om hinanden og om det lokale.



Hvorfor handle lokalt?

Vi får jo ikke noget at vide om hverken butikker, medarbejdere, handelsliv eller handelslivets betydning for det lokale.


Hvorfor være medlem af folkekirken?

Vi får jo ikke noget at vide om den lokale kirke og kender ikke personerne.


Hvorfor blive frivillige leder i foreningen?

Den fortæller jo ikke om sig selv eller om, hvorfor det er sjovt at være leder.


Hvorfor er folkeskolen vigtig for lokalområdet?

Den fortæller jo stort set intet om sig selv eller om de mange mennesker på skolen.


Hvorfor blive medlem af foreningen?

Den er jo digitalt anonym og kan kun findes via gør-det-selv "annoncetingene" på Facebook.


Hvorfor engagere sig i lokalpolitik?

Partierne fortæller jo ikke om hverken arbejdet eller personerne bag.


Hvorfor flytte til lokalområdet?

Det er jo helt umuligt at danne sig et indryk af området, menneskene, skolen, kirken, butikkerne og aktiviteterne.



At skabe god kommunikation i lokalområdet betyder langt mere end enkeltstående arrangementer og/eller projekter.

Til gengæld er der grobund for meget, hvis/når vi genskaber den gode kommunikation.


Der er to muligheder:

  1. Alle begynder igen at købe annoncer, så ugeavisen kan ansætte flere medarbejdere
  2. Alle får fagfolk til at hjælpe sig med god kommunikation ... - portrætter, interviews og gode historier